Indisk curry med squash, linser og kikærter i slow cooker

Denne curry er lækker og cremet og med masser af smag. Den er hurtig at smide sammen i slow cookeren og varmer godt her i den kolde tid.

Jeg er rigtig vild med kokosmælk og tomat sammen og synes, det smager skønt. Denne curry her er lækker og cremet og med masser af smag. Den er hurtig at smide sammen i slow cookeren og varmer godt her i den kolde tid. Hvad mere kan man ønske sig?

Indisk curry

Du skal bruge:

  • 2 løg hakket
  • 1 porre halveret og i skiver
  • 2 fed hvidløg hakket
  • 1 spsk. olie
  • 1 spsk. karry
  • ½ tsk. cayennepeber
  • 1 tsk spidskommen
  • 1 tsk gurkemeje
  • 1 squash i grove stykker
  • 1 rød peberfrugt i grove stykker
  • 1 dåse kikærter
  • 1/2 dåse kokosmælk
  • 1 dåse hakkede tomater
  • 1 dåse tomat pure
  • 1dl røde linser skyllede
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Sauter løg og hvidløg i olien sammen med krydderierne. Tilsæt porren og sauter endnu et par minutter. Tilsæt linserne og steg indtil de begynder at “sidde fast” på panden. Kom det i slow cookeren sammen med alle de andre ingredienser og giv det 2,5 timer på high. Smag til med salt og peber og server med ris

Velbekomme 🤗

Omsorgsmors veganske linsesuppe i slow cooker

I sidste uge skrev min gode veninde omsorgsmor til mig på messenger. Hun spurgte, hvad hun kunne lave af de grøntsager, hun havde i køleskabet. De skulle bruges inden de gik til. Hun havde et par kartofler, en porre, en squash og lidt hvidkål. Jeg foreslog grøn linsesuppe med hvidkålssalat (og gav hende en lidt mere udførlig beskrivelse). Jeg blev jo så også lidt nysgerrig selv, så det skulle da også afprøves herhjemme. Som sagt så gjort, og bettemanden var vild med kartoflerne i suppen – det andet kan godt være lidt svært at spise med fingrene 😂

Omsorgsmors veganske linsesuppe.jpg

Du skal bruge:

  • 250 g grønne linser
  • 1 løg hakket
  • 2 fed hvidløg hakket
  • 1 squash revet
  • 1 porre i tynde ringe
  • 4 kartofler
  • 1 bouillonterning
  • 2 tsk timian
  • Olie til at stege i
  • Vand til det dækker
  • Salt og peber
  • Evt. lidt soya fløde til sidst

Sådan gør du:

Sauter løg og hvidløg til løgene er gennemsigtige. Tilføj porrer og sauter et par minutter mere. kom linserne på panden et par minutter. Kom det i slow cookeren sammen med resten af ingredienserne og giv det 4,5 timer på high. Smag til med salt og peber og server med flutes eller rugbrødscroutoner.

Velbekomme 🤗

Vegansk porre og kartoffelsuppe i slow cooker

Jeg elsker supper, og så snart det bare lugter lidt af efterår, er jeg igang med mine supper. Porrekartoffelsuppe er virkelig en af mine favoritter specielt efter min tid i London, og nu skulle det da afprøves i slow cookeren. Resultatet blev så godt, at vi nok spiste lidt mere, end til vi var mætte, hovsa. Men jeg havde lavet dobbelt portion af opskriften og havde stadig mad til to dage. Det smagte heldigvis også rigtig godt dagen efter. Vi kan godt lide nogle gode stykker kartofler i vores suppe, så derfor er stykkerne grove – det er også meget nemmere for bettemanden at spise.

Næste gang prøver jeg at tilsætte lidt hvide bønner eller grønne linser til suppen også selvom manden sagde “why mess with perfection” og kiggede skeptisk på mig, da jeg foreslog det 😂

Porre-kartoffelsuppe

Du skal bruge:

  • 1 kg kartofler i grove stykker
  • 1 porre i skiver
  • 1 løg hakket
  • Olie tilsat stege i
  • 1 bouillonterning rørt ud i kogende vand
  • 1 tsk tørret timian
  • Salt og peber
  • Vand

Sådan gør du:

Sauter løgene i et par minutter. Kom det hele i slow cookeren med vand så det lige netop dækker kartoflerne. Tilbered på high i 3-5 timer (alt efter størrelsen på kartoflerne). Når det er færdigt kan du spise det som det er eller tage 2/3 fra og blende det og komme det tilbage i suppen. Det gør den lidt mere cremet. Du kan også komme lidt plantefløde i lige inden servering. Server med flutes eller rugbrødscroutoner.

Velbekomme 🤗