Vegansk rød linse lasagne i slow cooker

Det er efterhånden ved at være lang tid, siden vi har fået lasagne, så nu var det tid til rent faktisk at skrive opskriften ned. Jeg laver normalt lasagne af, hvad vi har i køleskabet og fryseren, så det her er en af mange muligheder. Det jeg altid kommer i, er min tomatsauce og lasagneplader – resten varierer alt efter humør, smagsløg og hvad køleskabet byder på.

Lasagne

Du skal bruge:

  • 1 liter tomatsauce (se opskrift her)
  • 8 lasagneplader eller mere/mindre alt afhængig af størrelsen på din slow cooker
  • 100 g røde linser skyllede
  • 1 bakke champignon 200 g i skiver
  • 150 g spinat (jeg brugte frossen helbladet, tøet op med kogende vand)
  • Evt lidt vegansk ost til toppen

Sådan gør du:

Bland tomatsauce og linser i en skål. Når det er blandet, kommer du et lag af blandingen i slow cookeren. Så lægger du champignon på efterfulgt af spinat og til sidst lasagneplader. Det kan godt være, du er nødt til at brække hjørnerne af pladerne fordi slow cookere som regel er runde. Jeg lagde mine i to lag, som du kan se på et af billederne, og det blev ok. Du fortsætter med lag indtil, der ikke er flere ingredienser, og du afslutter med et lag tomatsauce med champignon og spinat. Jeg fik to lag lasagneplader. Tilbered lasagnen i 4 timer på low. Slut af med lidt vegansk ost på toppen og server med flutes og salat til.

Velbekomme 🤗

Pist jeg er nu også på Instagram

Vegansk parmagiana med squash og kartofler i slow cooker

Lasagne falder altid i god jord herhjemme, men det bliver jo trivielt, hvis det bliver serveret hele tiden. Så jeg har lavet denne afart af den italienske parmagiana, og den er hitlistemæssigt på linje med lasagnen.Parmagiana

Du skal bruge:

  • 2 squash (almindelig butiks størrelse) i skiver på langs ca 3,5 mm (jeg brugte mit mandolin jern)
  • 1 kg kartofler i skiver ca 3,5 mm
  • 1 liter tomatsauce (se opskrift her Tomatsauce)
  • Basilikum
  • Mynte
  • Salt

Sådan gør du:

Salt squashen og lad den dryppe af i et dørslag i ca 30 min. Klargør evt. de andre ting mens squashen drypper af. lav et dobbelt lag af kartoffelskiver i slow cookeren, læg de afdryppede squash i et lag ovenpå. Kom basilikum og mynte på squashen og dæk med tomatsauce. Gentag indtil du ikke har flere grøntsager eller tomatsauce. Jeg fik 3 lag i alt. Giv det 4,5 timer på high i slow cookeren og server evt. med lidt smeltet vegansk mozzarella på toppen og salat og flutes til.

Velbekomme