Efterårs æblemos i slow cooker

Vi har desværre ikke selv noget æbletræ i haven. Til gengæld har vores naboer masser af æbler, som de glædeligt deler ud af. Så helt naturligt skulle slow cookeren afprøves til at lave æblemos, og den er fantastisk til det. Den milde varme kombineret med masser af tid fremhæver virkeligt æblernes smag og naturlige sødme. Vi spiser det på sojayoghurt eller vores morgengrød, og bettemanden elsker det.

Æblemos

Du skal bruge:

  • 2,5 kg æbler
  • 1 spsk kanel (jeg brugte ceylon)
  • 1 tsk vaniljepulver
  • 2,5 dl vand

Sådan gør du:

Skræl æblerne, skær dem i både og fjern kernehuset. Kom dem i slow cookeren sammen med de øvrige ingredienser og tilbered i 5 timer på high. Jeg kom dem på skoldede glas (ved ikke, hvor længe de kan holde sig) , men mosen kan også sagtens fryses.

Velbekomme 🤗

Kikærtedyne

Nogen gange har min søn rigtig svært ved at finde ro, selvom han er i sin sovepose (han sparker altid sin dyne af og sparker vildt med benene). Jeg synes, kugledyner og tyngdeposer er meget dyre, og jeg vidste ikke, om det ville virke så tænkte, jeg prøver at lave en selv. Det foregik sådan her:

Du skal bruge:

Baby dynebetræk fra genbrug (eller er du har i gemmerne)

1,5 kg kikærter tørrede 😜

En symaskine eller meget tålmodighed til at sy det i hånden 🤷🏻‍♀️

Sådan gør du:

Mål ud så du har 4 x 5 rum

Sy de tre løbegange på langs og fyld 75g kikærter i hver.

Sy første løbebane på tværs og gentag til alle er færdige.

Sy dynebetrækket til i bunden. Og du har nu en kikærtedyne.

Den kan vist ikke vaskes andet end meget forsigtigt. Vi har ikke haft behov for det endnu 😊 Rigtig god fornøjelse